Højbede i jern - rustfarve

Højbede i jern i vores klassiske, danske design. Vores firkantede højbede i jern er fremstillet i 1,25 mm jern der hurtigt får sin smukke rustrøde farve. Alle højbedene er produceret i Danmark og har en utrolig lang levetid. Rustfarven passer ind til de fleste haver, da højbedet glider naturligt ind i farvespektret. Højbede er gode til at give dine planter en god dræneffekt, og du kommer lidt op i højden, når du skal passe dit højbed. Med et kvalitetshøjbed får du en have, der holder mange år frem. Den vil stå flot og er lettere at passe.

Vis som Gitter Liste

18 varer

Faldende orden
pr. side

Samlevejledning til højbed i jern

Aflange højbede i jern

Vores firkantede højbede i jern har alle en højde på 25 cm. De findes i flere forskellige bredder, så der er noget for enhver smag. Længden vælger man selv og højbedene kan i teorien gøres uendeligt lange, hvis det er det man ønsker. Højbedene har et indbuk på 3 cm i toppen og i bunden. Dette er ikke blot for at få en fin afslutning på højbedet, men også for at styrke siderne. Dette er med til at sikre at siderne på højbedet kan tåle jordtrykket. Når jern højbede forlænges følger der tværstiver med, hvilket også er med til at sikre at jordtrykke ikke påvirker en højbedsramme i jern.

Højbede i jern har efterhånden flere formål. Mange bruger dem som køkkenhave, mens andre bruger dem som et mere dekorativt element i haven. Derudover er de særdeles velegnet til at afgrænse terrassen fra haven. Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvad man kan plante i højbedene. Nogle kalder dem blomsterkasser i jern.

Vores højbede i jern bliver sendt, hvor siderne ikke er rustent jern endnu. Dette skyldes at vi ikke må arbejde med rustent jern. Men en ting der er helt sikkert, er at man indenfor et par uger får højbede i rustent jern. Denne rustproces går hurtigt i det danske vejr, hvor der ofte kommer regn.

Runde højbede i jern

Vores runde højbede i jern er fremstillet i 3 mm. jern. Runde højbed i jern er utrolig gode til at skabe en flot dynamik i haven. De kan anvendes på flere forskellige måder. De kan placeres ovenpå jorden og fungerer, som et traditionelt højbed. De kan også bruges som bed afgrænsning, hvor de skal graves lidt ned i jorden. Slutteligt kan de placeres rundt om fx et træ, som en fin afslutning. Man vælger naturligvis selv, hvor meget af kanten man skal se. Nogle fortrækker at man kun lige bemærker kanten, mens andre gerne vil have kanten lidt op og derved mere synlig. En mere synlig kant kan også være med til at holde robotplæneklipperen ude af bedet.

Rustne højbede

Vi har mange rustne højbede i forskellige materialer og højder. Vores højbede i jern bliver rustne og får hurtigt den smukke rustrøde farve. Disse højbede er 25 cm høje og findes i mange længder og bredder.
Udover højbede i råjern har vi også højbede i cortenstål, som også bliver rustne. Disse har en højde på 40 cm og findes også i flere længder og bredder.

Opdel din have i områder med højbede

Højbedene i den flotte rustfarve går godt sammen med farverne i din have. Bedet kan placeres enten op ad en mur eller et stakit, men du kan med fordel også bruge det til at dele din have op med. At dele sin have op i forskellige områder, kan give en have mere harmoni. Det kunne ex. være områder som køkkenhave, legeområde, gangareal og græsplæne. Vil du have naturen med ind i din gårdhave, så er et højbed en god måde at få det på. Den varme rustfarve kan både give lidt kant, samt tilføre en glød til et ellers koldt bymiljø. Vi har et stort udvalg af flotte højbede i forskellige størrelser og materialer.

Ikke det du ledte efter? Find det rette højbed her->