Sløruglekasse 15x17cm indgangshul

Sløruglen er i fremgang i Danmark. Blandt andet en stor indsats med opsætning af redekasser er årsag. Der er ca. 350 ynglende par. Sløruglen holder af gårde, hvor der stadig holdes husdyr, og hvor der er større træer, eller parklignende bevoksninger. Sløruglen er nataktiv og en effektiv musejæger. De er meget trofaste, så har man først slørugler i kassen, kan man regne med dem år efter år. På gode muse år, kan sløruglerne opfostre to kuld unger. Kassen er indrettet med to kamre, indflyvningskammer, og et redekammer, hvor medfølgende høvlspåner skal lægges. Her kan ungerne gemme sig for lyset.

Sløruglekassen kan opsættes i lader, maskinhuse eller i andre udhuse. Sløruglerne skal hele tiden have adgang til det fri, igennem et passende hul, f.eks. en knust staldrude, eller et hul i gavlmuren. Sløruglekassen kan evt. monteres på en hanebjælke, eller direkte på en gavlvæg. Placeres sløruglekassen på en bjælke, er det vigtigt, at der ikke er adgang til indflyvningshullet for rovdyr, som mink, mår og katte. Oprindeligt ynglede sløruglen oftest på staldlofter, hvor der både var masser af halm, mus, og varme fra stalden.

Kassen åbnes let med en hængslet låge i bunden uden brug af værktøj. Fordel høvlspånerne (medfølger) i redekammeret inden kassen sættes op.

1.199,00 kr.
På lager
SKU
43*T1175
  • Højde: 40 cm
  • Bredde: 40 cm
  • Dybde: 80 cm
  • Indflyvningshul: 15 x 17 cm
  • Materiale: Vandfast douglasplade
  • Oprindelse: GreenTools Denmark